Rejsesikkerhed

Sådan undgår du tyveri på ferienPacsafe

Posted by Jacob H. Larsen Mon, November 27, 2017 08:40:34

Man regner med, at ca. 400.000 turister hver eneste dag bliver udsat for lommetyveri. Men hvis du ved lidt om, hvordan tyvene arbejder, kan du med enkle midler sikre dig.

De går i dine lommer

Lommetyve stjæler ofte fra lommerne – det siger næsten sig selv. Det er derfor en god ide at opbevare sin pung og andre værdigenstande i en bæltetaske som den her: https://www.neye.dk/baeltetaske-sort-coversafe100-pacsafe. Det gør det meget sværere at stjæle pungen

De åbner lynlåsen på din rygtaske

Når man er turist har man ofte brug for at have mange ting med sig rundt. Derfor går mange rundt med en rygtaske. Lynlåsen på sådan en er meget nem at lyne op for en lommetyv. Det er derfor en god ide altid at låse lynlåsen fast med en hængelås. På nogle tasker er det indbygget.

De skærer tasken op eller remmen over

Nogle lommetyve bruger knive til at skære tasker op eller remme over, så de hurtigt kan løbe væk med værdigenstande eller hele tasken. Virksomheden PacSafe har gjort det til sin mission at hjælpe mennesker med at rejse sikkert. Derfor har de lavet tyverisikre kufferter, tasker, punge og lignende. Taskerne har blandt andet indlagte stålwirer og net, som gør det umuligt for tyve at skære stroppen over eller hul i tasken.

De stjæler tasken, når du har stillet den fra dig

Når du sætter dig på en café for at drikke en kop kaffe eller i en restaurant for at spise, er det en god ide at spænde din taske fast til din stol, bordet eller noget andet fast. Se et eksempel på, hvordan man kan gøre det i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=pZqAp0CpcB8&t=4s

Kameraet er svært
Protip: Kameraet er altid svært. Det kan jo ikke pakkes væk, man skal bruge det. Pacsafe har lavet en genial rem: https://www.youtube.com/watch?v=KWjGQJwlHJg



Pak en tyverisikker taskePacsafe

Posted by Jacob H. Larsen Tue, November 07, 2017 09:50:50

Man ærgrer sig rigtigt meget, hvis ens bagage bliver forsinket, når man rejser på ferie. Men det er endnu værre at komme frem og opdage, at nogen har været i ens taske og stjålet ens ting. Her får du gode råd til at pakke en tyverisikker taske.


Heldigvis behøver man normalt ikke gøre rigtig meget for at undgå tyveri. Du skal blot sikre, at det er vanskeligere at stjæle noget fra din kuffert, end det er at gå videre og stjæle noget fra en anden.

Lås på lynlåsene

Når du har pakket kufferten eller tasken, skal du altid låse lynlåsen fast med en hængelås. Det er alt for nemt hurtigt at lyne op og lige se, om der er noget, der er værd at stjæle.


Tyvene skærer tasken op

Tricket med lynlåsen har de fleste efterhånden lært. Derfor har tyvene ofte en kniv med, som hurtigt kan skære tasken op. Vælg derfor en taske, der ikke kan skæres op. Virksomheden Pacsafe har i efterhånden mange år lavet tasker med den form for sikkerhed. De lægger simpelt hen et stålnet ind i stoffet, så det ikke kan skæres op. Hvis der er rem på tasken, lægger de også stålwirer ind, så en hurtig tyv ikke kan skære remmen over og løbe med tasken.

Blog image
Se et eksempel på sådan en taske her: https://www.neye.dk/rejsetaske-duffelsafe-at100-sort



Pas på ny form for lommetyveriPacsafe

Posted by Jacob H. Larsen Sun, October 29, 2017 06:23:21

Nu behøver lommetyvene ikke engang have fysisk kontakt med dig. Hvis du er rigtig uheldig, kan en ”lommetyv” med en lille bærbar scanner bl.a. stjæle dine personlige oplysninger som f.eks. dit CPR nummer.

Teknologien bliver nemmere og nemmere at bruge. I dag har mange betalingskort, pas og lignende en anordning kaldet RFID. RFID betyder, at betalingskortet eller passet sender data ud, så de kan fjernmodtages.

Blog image

Det er smart, fordi du ikke længere behøver at køre dit kort igennem betalingsautomaten. Men det er farligt, fordi dataene også – med den rette teknologi – kan aflæses af tyve. Og udnyttes til kriminelle formål.

Hvad kan man gøre?

Ja, man kan faktisk pakke sine betalingskort og andet, der har RFID chips ind i sølvpapir. Men det er virkelig upraktisk.

Nogle taskeproducenter er derfor begyndt at lægge sikkerhed ind i deres tasker. Se et eksempel her.



6 gode råd til at undgå lommetyvePacsafe

Posted by Jacob H. Larsen Fri, October 13, 2017 07:06:47

Rigtigt mange mennesker oplever det på et eller andet tidspunkt i deres liv. De skal betale for noget og rækker ud efter deres pung i inderlommen. Men den er væk.

Alene i Danmark registrerede politiet mere end 50.000 lommetyverier sidste år. I Storbritannien oplever ca. 600.000 mennesker hvert år, at de får stjålet deres pung, kamera og andre værdigenstande af en lommetyv.


Der er altså god grund til at gøre noget for at undgå lommetyvene – især når du er ude at rejse.


Så her får du 6 gode råd til at undgå lommetyve.

Blog image


Bæltetaske


Det bedste råd er, at du lægger dine penge i en bæltetaske, som du kan have rundt om maven under dit tøj. Det er rigtigt svært for lommetyve at komme til dine penge, hvis du opbevarer dem der. Hvis du er på steder, hvor der er stor risiko for lommetyveri, kan du sikre dig ekstra ved at vende bæltetasken om, så lynlåsen vender indad. Her er et eksempel på en bæltetaske, som oven i købet har en stålwire i selve bæltet, så en lommetyv ikke kan skære den over.


Spænd din taske fast

Når du sætter dig på en café for at drikke en kop kaffe eller i en restaurant for at spise, er det en god ide at spænde din taske fast til stolen, bordet eller noget andet fast. Se et eksempel på, hvordan man kan gøre det i denne video.

Lad være med at lægge din telefon på bordet


Når nu vi er ved cafeen og restauranten. Rigtigt mange mennesker lægger deres mobiltelefon på bordet, når de sidder og spiser. Du skal kun være uopmærksom et kort øjeblik, så er den væk. Derfor: Læg din mobiltelefon i tasken.

Hold øje med skilte – men lad være med at røre ved din pung


Når du er ude at rejse, ser du ofte skilte, hvor der står: ”beware of pickpockets” (”pas på lommetyve”). Når man ser sådan et skilt, er der mange, der lige tjekker, om deres pung nu også stadig er der. Lad være med det. Nogle lommetyve holder øje med folk, der ser skiltet og rører ved deres pung for at sikre, at den ikke allerede er blevet stjålet – så ved lommetyven, hvor pungen er.


Orienter dig om hvor du er


Lommetyve arbejder ofte, hvor der er mange mennesker. Det kan være i hotellobbyer, ved turistattraktioner, offentlig transport, restauranter og barer. Sådan nogle steder skal du være ekstra opmærksom.

Brug en Pacsafe taske

Virksomheden Pacsafe har gjort det til sin mission at hjælpe mennesker med at rejse sikkert. Derfor har de lavet tyverisikre kufferter, tasker, punge og lignende. Taskerne har blandt andet indlagte stålwirer og net, som gør det umuligt for tyve at skære stroppen over eller skære hul i tasken.


Vi håber, du får en god – og sikker – rejse.